JEG TROR IKKE PÅ EVIG KÆRLIGHED

img_2211_facetune_31-01-2018-15-48-43

Det er modeuge, og jeg åbner ballet ved at snakke lidt om kærlighed og the lovemakerTinder. Hvad ellers? For ligegyldigt hvordan du vender og drejer det, er det én ting – bevares, én app – du ikke kan komme udenom som single. Eller jo, du kan godt – men dine veninder eller kammerater skal med garanti nok få presset dig ud på tindermarkedet før eller siden.

Men hvorfor denne snak? Ser du, det kommer sig af, at jeg i fredags snakkede med en rigtig god veninde om kærlighed, og alt det der ligger herunder: om hvornår man bliver klar over, om man har fundet the one, om græsset er grønnere på den anden side, hvad kærlighed betyder konkret for den enkelte person, og om vi i det store hele tror på evig kærlighed. Her vil jeg da lige tilføje, at vi begge endte med at sidde og tudbrøle på skift og trøste hinanden, haha. Men faktum var og er, at vi er forskelligt indrettet i forhold til netop troen og synet på kærlighed, og det gav anledning til en god snak. En snak som jeg lige så godt kunne dele med jer.

To Tinder or not to Tinder

Vi kender jo alle sammen nogen, der kender nogen, som har fundet kærligheden på Tinder. Jeg synes i hvert fald, det er ved at blive lidt af en klassiker, at jeg hører det udsagn, hvis jeg sidder til damemiddage eller er i andre kredse, hvor der bliver talt om romantiske udskejelser og andre kærlighedsrøvere. Hatten af for alle de par, som åbenbart formår at få det til at slå gnister. Åbenbart så mange gnister at det både ender med bryllup og børn. Jeg er nok bare ikke der. Sandheden er faktisk, at jeg slet ikke køber den – Tinderkærligheden. Jeg er da på app’en, men det er fordi, jeg synes det er spændende at swipe, og se om man kan hive den gode fangst hjem. Men så dør den også der. For det er som om, jeg aldrig rigtig orker hele møllen med flødebolle-scorereplikker og “Nå, hvad laver du så til daglig?”. Jeg giver simpelthen op, inden vi overhovedet er kommet igang. Og det er jo også uretfærdigt af mig, for jeg spilder jo søde fyres tid. Og nogen af dem er jo trods alt derinde for at finde en kæreste. Well, I’m not. Faktisk har jeg lavet mig en 2020-plan ligesom politikerne: først i 2020 må jeg få en kæreste. Det skal selvfølgelig nok passe, at jeg finder en sød fyr nede i Netto inden da, men det er altså planen. Så måske har det også noget at gøre med min lack of interest og min dalende svarprocent. So sorry guys – bare swipe forbi mig 🙂

img_2246 img_2247

En af dem, der går lige til sagen!

Den udvidede sandhed er dog, at jeg ikke tror på evig kærlighed. Nu håber jeg ikke, at der er for mange søde fyre der læser med, og jeg dermed slukker gnisten for altid hos en potentiel kæreste i 2020, vel og mærket. Og jeg ved godt, det er lidt unfair at udtale sig så skarpt som 26 årig, når jeg stadig har 2/3 tilbage af livet (forhåbentlig mere), men jeg er bare ikke en romantiker. Det handler om, at jeg kender mig selv, og ved hvordan jeg foretrækker et forhold: NUL jalousi, ikke noget med at sidde på lårene af hinanden, og der skal være masser af tid til vennerne hver især. Er de kriterier ikke på plads, så visner jeg langsomt, ligesom alle de planter og blomster jeg har i min lejlighed. Og det kommer altså fra en rigtig forholdspige – jeg har laaaaange forhold med i bagagen. Derudover har jeg en forestilling om, at vi altid udvikler os som mennesker i selskab med andre mennesker. Og hver gang man møder nye mennesker, som man synes om og tilbringer tid med, så gradbøjer man sin personlighed deraf. Vi udvikler altså os konstant: vi får ny smag, nye præferencer, nye holdninger, ny videnshorisont, ny arbejdsplads, nye interesser, nye læber, nyt tøj osv. osv. Derfor er min tanke, at to mennesker, der møder hinanden og finder sammen i en vis alder, på et tidspunkt stopper med at passe sammen, da begge parter ikke udvikler sig i én og samme retning. Der kan selvfølgelig være undtagelser, og man vil i visse situationer vokse mere sammen end hver for sig – eksempelvis på ferier, når man har en fælles interesse for noget, eller når man omgås den samme vennegruppe. Men hvis man er meget selvstændig, som jeg foretrækker at være, så har jeg svært ved at tro, at jeg kan vokse sammen forevigt med et andet menneske. Ikke fordi jeg ikke vil(!), men fordi jeg ikke kan forestille mig det ske. Jeg er til tider grænseløs, og det er nok dér den ligger. Jeg er typen, der tænker “mon græsset er grønnere på den anden side” – og det gælder såmænd ikke kun med kærlighed. Men jeg ønsker at udvikle mig selv, få fuld valuta ud af livet og ikke mindst være glad og lykkelig. Om det så er alene eller sammen med den dejligste mand, jeg nogensinde har mødt (det siger man jo altid om den nyeste kæreste) 🙂

Jeg er da fuldstændig med på, at man skal ofre sig for kærligheden, og formentlig vil 70% eller flere af jer alle sammen mene, at jeg giver op for nemt. Den køber jeg! Men det er igen, sådan jeg er. Jeg er en fighter på rigtig mange områder, men jeg er nok ikke typen, der slider for kærligheden, hvis jeg inderligt er ked og ulykkelig. Ligeså er jeg heller ikke typen der skændes – hverken med kærester eller veninder. Det bryder jeg mig ikke om. Jeg siger selvfølgelig min mening, men jeg vil hellere undgå helt, at skænderiet opstår. Men hey, lad os nu se, hvordan landet ligger, når jeg en dag er blevet mor og gift. Så kan det meget vel være, at jeg er en helt anden holdning, og at den lokale parterapeut er blevet min bedste ven. Den tid, den sorg. Eller nå nej, lykke selvfølgelig!

12 TING, DU (MÅSKE) IKKE VIDSTE OM MIG

img_1763

Inden jeg kommer for godt igang med at dele ud af mine bedste tricks til flad mave, og hvor du spiser den bedste burger i København (I know, de to punkter er temmelige modsigende – men det er en generel tendens i mit liv), så tænkte jeg, at vi lige skulle starte med at have fokus på mig, nærmere 12 fun facts, som måske kan give dig et bedre billede af, hvem jeg er. Take it away!

  1. Jeg må være blevet tabt på gulvet som helt lille. Jeg kan i hvert fald ikke lide hverken lakrids eller ost. Bevares, jeg kan godt lide toastost, pizzaost, nachosost, feta, mozzarella og pikantost. Men alt det andet med skøre teksturer og lugte. Fy for satan. Og lakrids er bare helt bandlyst. Det bliver vel bedre en dag…
  2. Til gengæld er jeg skamløs, når det kommer til alt andet mad. Jeg kan tonse mad ned som en mand; forleden spiste jeg 7 skiver oksecuvette, kartofler, sovs, salat og 2 rugbrødmadder + kage og en nutellamad. Til frokost bare.
  3. Jeg har fødselsdag på Halloween, altså 31. oktober og fylder 27 i år. Mentalt er jeg nok 22 eller derunder.
  4. Jeg har en yderst flot lillebror, RisRas, der er 7 år yngre end mig. Og så har jeg den smukkeste søster, Frede, der er 10 år yngre end mig. Til de hurtige; navnene er Rasmus og Frederikke.
  5. Jeg har 3 tatoveringer, men har faktisk 2 nye på tegnebrættet, som Tatovøren skal lave på mig. More info to come. Sorry mama.
  6. I 17 år har jeg spillet badminton. Det har Alexander, min kollega og en af Danmarks bedste herremodebloggere, faktisk også. Så vi har mange gode røvere at dele fra dengang, vi brugte hver weekend i diverse haller rundt omkring i landet.
  7. Blufærdig er nok ikke ordet at bruge om mig. Jeg har i hvert fald ikke de store problemer med at tale åbent om ting både over og under bæltestedet. Ligeså er jeg rimelig rolig omkring min krop. Nøgenhed er i hvert fald ikke et problem som sådan, hehe 🙂
  8. Jeg ejer ikke et fjernsyn, og har hverken set Sons of Anarchy, Homeland, House of Cards, Game of Thrones og alle de andre. Men jeg er lige så stille ved at lære det. Så i går startede jeg på Suits. Og til den må jeg lige spørge, “hvordan i himlens navn kan man være så lækker som Harvey Spector?!”.
  9. Jeg græder sjældent (læs: aldrig) over mit eget personlige liv – jeg er mere en tænker. Til gengæld græder jeg til ALT andet. Jeg har endnu ikke præsteret ikke at græde til Fifty Shades, jeg græder til musik på cykelstien (senest “Solkongen” med Minds of 99), trailere der varer et par minutter (senest “Wonder” på Youtube) osv. osv. Når jeg er i biografen, kan du være sikker på, at jeg er hende bag dig, der er ved at kløjs i egen gråd, snot og åndedrætsbesvær.
  10. Nu skal jeg – som nævnt her – på min første skiferie nogensinde her til marts. Så det er ikke helt præcist at udtale mig omkring, men jeg er en kæmpe chartermus. Og ville pt. vælge solskinsferie til hver en tid frem for skiferie. No joke, jeg kan praktisere 100 meter liggestol, fra jeg vågner, til jeg går i seng. Og jeg er bare god til at blive rød for derefter at blive brun. Indtil nu er Thailand mit absolut yndlingssted at tage hen for at få varme. Hvor er dit?
  11. Jeg citerer fra min Tinderprofil; “…176 cm. (læs: 175 cm. når jeg er træt – særligt om mandagen)”.
  12. Jeg har mange gode, tætte venner. Men min bedste ven er og bliver min morfar, også kaldet MF <3 En levende legende – både som person men også på sms. Se bare min korrespondance med ham i morges.

img_1762

Jeg synes, det er meget hyggeligt med sådanne informationsrunder. Så fyr endelig løs i kommentarfeltet, hvis der er noget, du vil vide!

ÉN ULYKKE KOMMER SJÆLDENT ALENE

img_1436_facetune_14-01-2018-14-18-13

Tænk sig. Nytårsaften sad jeg til bords med nogen af mine bedste venner og kom frem til den konklusion, at 2017 trods alt havde været et rigtig godt år for mig. Men konkluderede også, at 2018 skulle blive endnu bedre. For mit 2017 har været en hæsblæsende affære. Nogen af jer kan måske huske det fra tidligere; men det blev til 3 forskellige jobs og en tilværelse som single efter 8 år i forhold. Dog et ganske udramatisk brud, som jeg kan anbefale alle. Derudover blev det til en hel del rejser, indflytning i ny lejlighed alene, fester – som jeg er sikker på, at min mor ikke ønsker at høre mere om -, restaurantsbesøg (nok 3-5 gange om ugen), minimal madlavning af egen hånd, træning og for lidt søvn. Så måske gik jeg egentlig bare ind til 2018 med en målsætning om at få mere ro på stadion… Og jeg har da også haft en weekend, hvor jeg var hjemme både fredag OG lørdag. Men så er det vist også det, for ellers er “ulykkerne” havlet ned over mig. Hold fast:

  • Min AirMac måtte lade livet til fordel for champagne sent nytårsaften.
  • Jeg har tabt min relativt dyre lysestage ud af vinduet fra 4. sal. Det kan den ikke overleve, hvis du skulle være i tvivl.
  • Jeg har mistet mine høretelefoner.
  • Strømmen har netop været gået i halvdelen af min lejlighed INKLUSIV i fryseren og køleskabet. Og jeg var vel og mærket ikke i stand til at finde de korrekte sikringer før efter 2 dage. Der er nu kontrol over situationen.
  • Min cykel er punkteret 4 gange siden slut december og har på nuværende tidspunkt været en større udgift end cyklens værdi i sig selv.
  • Jeg har allerede spist 2 frysepizzaer i 2018. Not okay!

Jeg tænker dog, at alt må ske af en årsag… For alt andet lige bliver jeg forhåbentlig klogere og mere velovervejet i mine handlinger fremadrettet. Nu ved jeg i hvert fald, hvordan man skifter sikringer, og at jeg skal passe bedre på mine ting(!). Og ja, det er da dødsens irriterende at miste alle billeder og dokumenter på ens computer fra de seneste mange år, for jeg har med garanti ikke lavet en backup. Men det må jo så være den nye start… Og der er da også sket gode ting:

  • Da jeg gik ned med skrald 1. januar, fandt jeg en fransk Tolix stol. Så nu er min stolesamling omkring mit spisebord komplet.
  • Fitness World er åbnet som min genbo. Dårlige undskyldninger er derfor ikke længere en undskyldning.
  • Jeg er super duper mega glad for mit nye arbejde, som jeg startede på i december, og har fået nogen fantastiske kolleger, som du nok skal blive præsenteret for før eller siden.
  • JEG SKAL PÅ SKIFERIE TIL MARTS FOR FØRSTE GANG I MIT LIV.
  • Og lige om lidt skal jeg se på flotte håndboldmænd, når der er EM i herrehåndbold. Eller nu må vi se, om jeg kan skimme det flotte, for jeg har ikke noget fjernsyn, og skal derfra se det fra min 11 tommer pc. Ellers må i lige fortælle mig, når kampen er forbi, hvordan det er gået. Ikke?

img_1450_facetune_14-01-2018-14-24-00

NYT ÅR, NY BLOG

img_1092

Så skete det, jeg knap nok selv havde troet ville ske. Jeg er tilbage på tasterne og dermed tilbage på mediet, mange elsker at hade, bloggen*. Denne gang selvstændigt og dermed uden Krisser. Og under nyt navn og med et nyt hold i ryggen. Altså noget fuldstændig anderledes end sidste gang. Men bare rolig, Krisser er stadig i mit liv, og hvem ved, om hun kommer til at gæsteblogge i ny og næ? Nu tænker du nok, “Hvem fanden er Krisser?”. Krisser er min gode veninde, som jeg sammen havde Copenhagen Stories med i 3 gode år. Vi var et godt makkerpar: vi drak mange drinks, vin og kaffe. That’s for sure. Og så rejste vi meget, agerede modedåser og spamodeller, spiste VOLDSOMT meget ude, interesserede os for iværksætteri (det gør vi i øvrigt stadig…*cliffhanger), larmede altid for meget når vi var til events og var sammen hver eneste dag. Kort sagt, hun er en ener!

Men hvorfor skal jeg så blogge igen? Det er jo ikke ligefrem fordi, jeg kom først. Men man kan vel sammenligne det lidt med sushi. Og hvidvin. Og chokolade. Når man først har fået smag for det, så smager det af mere. Meget mere. Og sådan har jeg med at skrive. Jeg har sgu savnet det, har jeg. Og nu glæder jeg mig til at mange nye stunder, hvor jeg skal spise sushi, drikke hvidvin og spise chokolade samtidig med, at jeg skriver alt for lange anekdoter om mit livs op- og nedture, og alt det der ligger der imellem. Det gør det så hellere ikke bedre af, at jeg er havnet midt i orkanens øje i mit virke som Community Manager hos landets største bloggernetværk, Bloggers Delight. Dag ud og dag ind sludrer jeg med de skønneste piger, drenge, mænd og kvinder, som alle har én ting tilfælles: de sætter dagsordenen på sociale medier. Og det gider jeg gerne være med til. Ikke at jeg ved, om du gider lytte til, hvad jeg har at sige. Nok ikke. Men om ikke andet har jeg muligheden for at hælde tonsvis af ævl, tanker, ideer og alt muligt andet ud af kalorius. Og så er mine veninder fri for at have mig hængende i røret i lige så høj en grad i tide og utide. Altså, jeg synes kun, der er wins ved, at jeg begynder at bloggelogge igen.
Så spænd sikkerhedsselen, nu rykker vi. 2018 bliver mit (blogger)år!