GØR NOGET GODT FOR DIG SELV

“HVAD ER DET, DU HAR I HOVEDET, CAROLINE?”

Hvis du havde spurgt mig, “Caro, ved du hvad Perioral Dermatitis er?” for et år siden, så havde mit svar været, “Hvem er han?”. Spørg du mig nu, så lyder mit svar, “Noget nær det værste Fanden har skabt i vrede”.
For de der ville tænke, “Hvem er han?” ligesom jeg startede med, kan jeg forklare; det er et rødt udslæt omkring munden og næsen, som kan ligne acneudbrud – men som ikke er acneudbrud. I stedet svier og strammer det som ind i helvede og udgør bittesmå, røde blære med en vandlignende væske i sig, som desuden kan have en tendens til at ligne skæl, når man putter creme på. Mums var?

Til gengæld er det ikke til at sige, hvad det kommer af. Så det jo super. Men det rammer typisk kvinder i sluttyverne og fremprovokeres ofte, hvis huden irriteres af produkter, den ikke kan lide, eller nogle fødevarer du har spist, som huden reagerer på. Well, jeg er én af de kvinder!
De sødeste kvinder bag bloggen og brandet, Pudderdåserne, har desuden skrevet mere om emnet her. Derudover kan du læse mere om det her på Sundhed.dk. Så skulle du i hvert fald være dækket godt ind.

Faktisk startede mit udslæt sidste sommer, hvilket ikke passede mig helt godt, da jeg ellers havde the time of my life. Så jeg valgte, dum og naiv som jeg var, at smøre Elocon-salve på som jeg skal hilse og sige, dræber alt hvad det kommer i nærheden af. Men så snart jeg stoppede med salven, kom udslættet tilbage med 200 km/t. Min læge gav mig da også hele to løftede pegefingre og en rynket pande, da jeg fortalte hende om min alternative behandlingsform, og beordrede mig fluks til at starte på 3 måneders antibiotikakur i form af piller 2 gange om dagen (Tetracyklin) + antibiotikacreme 2 gange om dagen (Metronidazol). Det har jeg nu gjort i tre uger, og udslættet er endelig ved at fortage sig. Thank god.
Det betyder nemlig, at jeg igen kan begynde at gå med makeup og ikke tænke over, at mit ansigt ligner noget der burde smides i skralderen. For det gjorde det, da det var allerværst! Faktisk afholdte det mig fra at tage hen og træne eller sidde og drikke en kaffe på gaden, da jeg var så bevidst omkring det. Til gengæld er det en hormonsygdom, som jeg må indse, jeg skal døje med resten af livet. Den er simpelthen kommet for at blive. Så nu handler det bare om at holde den nede.

Da det netop var på sit værste, spurgte jeg ud på Instagram, om nogen kendte til nogle gode tips og tricks, som jeg kunne putte i lommen. Dem vil jeg gerne dele med dig. Det kan jo være, du kan be- eller afkræfte nogle af dem?

Det har jeg gjort

Hold nallerne væk fra udslættet og lad være med at pille! Vi får masser af bakterier på hænderne i løbet af en dag, og bakterier har din hud slet ikke brug for.

Undgå at bruge makeup – særligt i området på og omkring udslættet. Det skal have så meget ro som overhovedet muligt, da det faktisk er hudens måde at udtrykke, at den er stresset.

Brug for guds skyld solfaktor, da udslættet og din hud for den sags skyld ikke har godt af solens stråler.

Fugt resten af ansigtet med naturlige renseprodukter og fugtgivende olie. Jeg har fået anbefalet produkter fra både Bioderma, Vichy og La Roche-Posay.

Andre råd jeg har fået

Undgå mælkeprodukter. Jeg er i forvejen laktoseintolerant, så det er ikke min værste synd. Men mange mener, at mælkeprodukter generelt kan være svære for os at fordøje, og kan have en påvirkning på huden. Prøv derfor at undgå disse.

Undgå nikkelholdige fødevarer. Nikkel skulle eftersigende også forværre perioral dermatitis. Så prøv at undgå disse. Det gælder blandt andet rugbrød og franskbrød med kerner, havregryn, tørrede bønner, nødder og chokolade. Det meste nikkel i mad findes i fødevarer, som er fremstillet af planter, fordi planterne optager nikkel fra jorden. Jeg kan bekræfte, at det er svært!

En enkelt har fortalt, at canabisolie kan have en lindrende effekt. Jeg ved dog ikke, om der er hold i det eller ej. Kender jeg nogen, der kan bekræfte dette råd?

Bliv tjekket hos en hudlæge. En ven fortalte mig nemlig, at hun var blevet testet positiv for hudsygdommen, men at hun samtidig havde fundet ud af, at hendes supplement til komælk – soyamælk – forværrede hendes udslæt. Jeg overvejer selv kraftigt at få en henvisning og få det tjekket.

Andre tips modtages i øvrigt med kyshånd. Så sørger jeg for at få dem ud i æteren <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GØR NOGET GODT FOR DIG SELV