FÅ LEVERET DIN MAD TIL DØREN MED RABAT

FALDER DU OGSÅ FOR IDIOTER?

Advarsel: der er en chance for, at følgende indlæg er overtænkt for meget af undertegnede (da jeg i skrivende stund sidder og nyder et velskænket glas rødvin efter en lang dag). Forleden sad jeg og slog tiden ihjel på Instagram. Det hænder op til 7, 8, 9, +10 gange om dagen. Alle dem der kender til det rækker en lap i vejret! Nå, tilbage.
Her faldt jeg over en ret interessant story-serie hos en kvinde, jeg følger. Hun fortalte, at hun i forbindelse med sit studie i neurologi havde læst nogle tekster, omhandlende hjernens evne til og ikke mindst vane ved at vænne sig til et givet stressniveau i alverdens tænkelige livssituationer og -sammenhænge for hver enkel person. Nu tænker du sikkert, “og hvad så?” eller “hey, hvad snakker du om?”. Men leg lige lidt med tanken; For overfør tanken til den hastighed og den måde du arbejder på, den hastighed og måde du lever din hverdag, frekvensen af aftaler du laver med vennerne, og ikke mindst hvordan dit kærlighedsliv forholder sig. Særligt ved sidstnævnte har jeg haft svært ved at slippe tanken, men det kommer jeg tilbage til.

Jeg synes i hvert fald, det er interessant at tænke over det tempo, som jeg kører min hverdag i. Jeg har i mødt mange på min vej, som er ved at falde på halen over antallet af aftaler jeg typisk har på en uge – hvad end det omhandler kaffeaftaler, vinoaftener, bioture, træningspas, fødselsdagsfester, madklubber, byture, events osv. Men spørg du mig, så er det ikke spor for meget. For sådan har jeg efterhånden levet i flere år. Men jeg har ikke altid levet sådan med aftaler stort set hver dag. Det er noget, jeg gradvist har øget i takt med, at min sociale kapital er steget, og jeg har udvidet denne side af min personlige stressbank.

Tillige tænker jeg, det kan afspejles i, hvilken rolle jeg ofte har for mine veninder, og hvad jeg kan “tilbyde” dem i mig som ven. Går du bare 2-3 år tilbage, var jeg absurd – med streg under absurd – dårlig til at tale om følelser og generelt forholde mig til mine veninders kærestesorger, og hvad der ellers rammer kvinde i den fødedygtige alder, hehe. Men jeg synes, ved observation og tillæring (ikke mindst ved at jeg selv blev single sidste år), at jeg har udvidet min forståelse for netop at kunne tilbyde mine veninder en mere blød side af mig selv ved at arbejde og udvide denne del af mig.

Men så var det, det slog mig, om det så ikke også har noget at sige i forhold til, hvilken type mand man falder for? Min tanke er nemlig, at første gang man bliver svigtet, oplever utroskab eller egentlig bare bliver behandlet af h til af sin partner, så gør det selvfølgelig nas. Og måske er man stærk nok til at sige fra, hvilket resulterer i, at man går fra ham. Men hvad hvis det sker igen? For han er måske meget sød, så man kan måske godt se igennem fingrene med det. Men hvad så hvis det sker igen og igen? Eller man finder en ny mand, som ligeså er en kujon. Mon man underbevidst accepterer hans opførsel og langsomt begynder – stadig underbevidst – at udvikle et mønster, hvor man falder for den samme type mænd, som har det med at såre en eller drive en til vanvid. Bevares, det kan også være, du har helt styr på kærlighedsspillet og får den ene Mr. Perfect til at falde for dig efter den anden. Jeg hører bare ikke til den gruppe. Nu skal det ikke lyde som om, jeg har været udsat for lort og lagkage. Men faktum er, at jeg typisk ikke falder for den klassiske du-skal-da-være-far-til-mine-børn-mand. Og det tror jeg simpelthen er fordi, jeg hen ad vejen har kysset frøer, som har banet vejen for, at jeg ofte finder de forkerte typer, fordi dem jeg har med i bagagen har udvidet min underbevidste tanker til, at det er med dem, jeg har det godt. Men det har jeg jo ikke. Og det bliver da egentlig ikke bedre af, at mine dejlige veninder siger “Caro, han er ikke god for dig”. Nej, det ved jeg sgu godt! Men hvad skal jeg gøre?!

Well, jeg skal arbejde med mit hoved. Jeg skal fortsætte, som jeg hele tiden har gjort, men jeg skal i særdeleshed begynde at fylde mit liv og ikke mindst mit hoved med impulser, oplevelser og mennesker, der er gode for mig og mit såkaldte stresscenter. Men altså, det er skam ikke fordi, jeg ikke gør det i forvejen. Men særligt på mandefronten er der nogle ting, jeg skal sætte en stopper for og ikke mindst undgå. Can you relate sister?

Måske har jeg overtænkt den tilfældige IG-story-serie for meget. Men faktisk har det været lidt af en øjenåbner for mig – om min tese kan verificeres eller ej. Hvad tænker du? Giver det mening?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FÅ LEVERET DIN MAD TIL DØREN MED RABAT