HVERDAGENS (OG WEEKENDENS) HELTE

NYT BLÆK

img_4129_facetune_02-03-2018-12-57-07

Reklame for Tatovøren

Okay. Kan vi ikke blive enige om, at tiden flyver afsted disse dage? Jeg har ikke haft en jordisk chance for at få blogget i hundrede år, eftersom jeg er sprunget fra arbejde til aftale hver eneste dag i to uger nu. Men nu skal det være nok. For der er noget, jeg bliver nødt til at dele med jer.

Hvis ikke du allerede har set det på min Instagram, @carobergman, så er der nemlig blevet ridset ny blæk i min blege hud, nærmere placeret lige mellem babserne. Hvor ellers?
Det var egentlig ikke min umiddelbare plan, at jeg skulle have en tatovering og da slet ikke lige på dét sted på kroppen. Men jeg havde gået i laaaaang tid og drømt om en ny. Jeg vidste bare ikke hvad, og havde derfor ikke tænkt nærmere over det. Da så min ven Jonas, der ejer Tatovøren på Frederiksberg og i Århus, tog fat i mig og spurgte, om det ikke var på tide med en ny, tænkte jeg, “jo det er det vel.” Og nu står jeg så her på den anden side med en fin lille babsetus, der ikke symboliserer en skid, men som jeg synes er hammer hammer pæn. Hvad synes du?

Om et par uger skal jeg lige tilbage igen og have den tegnet op, da de små prikker og de tynde streger altid har godt af en ekstra optegning. Derefter er den mere end klar til at blive luftet – hvilket den egentlig allerede får rigelige muligheder for nu 🙂

Jeg går allerede nu og har to nye tatoveringer på tegnebrættet. Og Tatovøren bliver helt sikkert stedet, hvor jeg skal have dem lavet. Salonen på Frederiksberg ligger trods alt lige rundt om hjørnet fra mit arbejde, så alt andet ville også være godt dumt. Hvilke tatoveringsprojekter har du planer om?

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HVERDAGENS (OG WEEKENDENS) HELTE