MIN VALENTINSDAG

HAN TOG MIT HJERTE

img_2919_facetune_14-02-2018-15-27-05

Så var det jo, at det i går var valentinsdag. Det kan umuligt være gået nogens snude forbi; ALLE inklusiv mig selv fik i hvert fald sørget for at poste rigeligt med opslag omhandlende kærligheden på de sociale medier. Hvilket i mit sted kan virke dybt fjollet, eftersom jeg hverken havde/har en kæreste eller sågar en date. Derfor var mine posts da også temmelige egocentriske med blandt andet blomster til mig fra mig. Happy singlelife! Men som du måske læste her, så havde jeg faktisk planer for aftenen. I takt med min stilling som Community Manager hos Bloggers Delight, skulle jeg nemlig til SOCIETY B x JANE KØNIG valentinsmiddag i Jane Kønig butikken på Gothersgade. Det viste sig nærmest at være den bedste valentinsaften, jeg nogensinde har haft – jeg fik smykke i gave, balloner, champagne, lækker mad og en lille solid onsdagsbuzz på.

img_3018

img_3023

img_3050

Som Community Manager er jeg ansat til at være bloggernes go-to-person. Det være sig både i de gode og mindre gode situationer. I går aftes var én af de bedre, tør jeg vist godt at sige! Jeg tilbragte aftenen sammen med Sidsel Alling fra Fashionpolish, MieKirstine, Katrine Krogh fra Wearemad, Amalie Wessel, Caroline Plummer fra Rainbowdash og Sille Who. Alle piger fra vores netværk Society B. Vi fik afsindigt lækker mad fra Pastis, masser af god vin og sågar årets første aperolski. Det smagte som om, foråret er på vej!

img_3036

Da vi blev seated var dette fine Love to Love-tag at finde på vores plads. Du kan se og købe det lige her. Det hænger allerede klistret fast til min hals, så fint er det. I sandhed en god og fin gave til en du holder af.

img_3040

Denne lille uldne charmetrold var også at finde i går. Navnet er Roberta, og hun er ejet af smukke Mathilde Augusta.

img_3054

img_3012

Efter den vellykkede middag, var der nogen (jeg nævner ingen navne), der fik den geniale idé at tage på LA Bar – et sted, jeg er af naturlige årsager kun har været ganske få(!) gange. Mere præcist 2 gange på 26 år. Men i går fik stedet så sin second chance. Den chance blev der dog blæst højt og helligt på – for tror du ikke, at dørvagten tog mit hjerte?! Altså min hjerteballon med navn på vel og mærket OG min flaske champagne! Du kan nok tro, jeg fik skyllet skuffelsen ned med den største fadbørge, jeg kunne skaffe i baren. Og så tog jeg ellers også hjem i seng – uden min hjerteballon, champagne eller mand. Men med halskæde, kærlighed på sjælen og en god promille <3

   

2 kommentarer

  • Julie

    Hvor er din fine nederdel fra? :))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Carobergman

      Det er faktisk en halvgammel én fra Zara. Jeg undersøger lige, om man kan købe en lignende et sted 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MIN VALENTINSDAG