EN NY GAMMEL AFHÆNGIGHED

MIN VALENTINSDAG

img_2278_facetune_05-02-2018-23-24-04

Gode gamle valentinsdag, så er du her atter igen. Jeg er tilnærmelsesvis i chok over, at der igen er gået et år. Og jeg er hverken blevet rigere, tyndere eller brunere af den grund. Til gengæld er det første gang i 8 år, at jeg er single på årets helt store kærlighedsdag. Gad vide hvordan jeg håndterer det? Egentlig tror jeg, jeg klarer det i stiv arm. Men man kan jo aldrig vide. Heldigvis er Nettos vinhylde ikke længere væk, end at jeg kan gå dertil… Men sagen er, at jeg faktisk ikke skal være alene. Uh! Og med den udmelding kan jeg da godt forstå, hvis du ikke kan være i dig selv af iver efter at vide, hvad jeg mon skal lave på min valentinsdag og -aften. Svaret er, at jeg rent faktisk skal drikke vin. Eller jeg skal lige starte med at arbejde selvfølgelig. På fredage plejer det i øvrigt ikke at være en undskyldning for at drikke vin i dagstimerne. Men derefter skal jeg drikke vin. For jeg er sørendansme inviteret til valentinsmiddag hos Jane Kønig med Society B. Ja, så du har da helt ret – vi taler ikke pladderromantisk parmiddag med møs og flettede fingre over bordet med en sød mand, som alle jer andre. Men måske er jeg heldig, og så vil enten min kollega Rikke eller Caro fra Rainbowdash give mig en krammer? Fingers crossed.

Når det så er sagt, så elsker jeg sgu valentinsdag for, at man kan makse helt ud på kærlighedskontoen; Blomster, chokolade, små overraskelser, god middag, et lille smykke, en tur i biffen for at se Fifty Shades, eller andet der kan få mig helt op og ringe. Så vil du ikke godt love mig, at hvis du har en kæreste, så gør lige lidt ekstra i anledning af dagen nu på onsdag? Jeg er med på, at man kan udtrykke kærligheden på de 364 andre dage på året. Men vi/man/jeg bliver bare så glad (citerede jeg lige Suspekt?)! Og skulle du nu stå og tænke, “jamen jeg er helt på herrens mark hvad angår indslag?!”. Læn dig tilbage, jeg har esserne i ærmet – som man som veninde til veninde i øvrigt også bliver glad for!

img_2890

Blomster selvfølgelig, den ældgamle. Den virker hver gang! Jeg er major fan af POSY, som både har en fin valentinsbuket, lange røde roser og dagens buket, som du kan købe lige her. Tilsæt jordbær, vindruer og chokolade, og jeg garanterer dig, at du kan ligge dig til at sove med armene over hovedet.

skaermbillede-2018-02-12-kl-19-55-57

img_2264

Ikke nok med at det er vinterferie denne uge, så er det gudhjælpemig også Dining week. Dining week er ensbetydende med god mad til billige priser – og valentinsdag er ensbetydende med god mad. Så der er faktisk ikke nogen grund til ikke at tage ud på en god luns mad – hvad end I beslutter jer for en pizza, sushi, rødt kød eller det, der ligger imellem. Klik her og find en oversigt over alle spisestederne, der er tilgængelige.

img_1418

Er en middag sådan lige over the top, fordi i ikke er dér endnu, så kan du jo altid nøjes med at invitere ud på en kop kaffe. Chancen for at der bliver lavet et lille hjerte i mælkeskummen, må siges at være temmelig stor på 95% af alle cafeer og kaffebarer. Og vupti, så er der romantik i luften.

 img_1565

Et helt retorisk spørgsmål; hvem elsker ikke en god, ny parfume?
Jeg har for nyligt været til åbning af et nyt nicheparfumeri; AnaBé i Vedbæk. Aldrig har jeg oplevet så mange fantastiske dufte, som du med garanti ikke finder andre steder, i ét rum. Så hvis du vil give din partner en duft udover det sædvanlige, så tag lige turen nordpå. På hylderne står velduftende flasker fra Eight & Bob, Liaison de Parfume, Wackelwasser, Nasengold, Juliette has a gun og mange flere. Jeg kunne bruge timer derinde!

Adresse: Vedbæk Stationsvej 21B.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN NY GAMMEL AFHÆNGIGHED