NYT ÅR, NY BLOG

ÉN ULYKKE KOMMER SJÆLDENT ALENE

img_1436_facetune_14-01-2018-14-18-13

Tænk sig. Nytårsaften sad jeg til bords med nogen af mine bedste venner og kom frem til den konklusion, at 2017 trods alt havde været et rigtig godt år for mig. Men konkluderede også, at 2018 skulle blive endnu bedre. For mit 2017 har været en hæsblæsende affære. Nogen af jer kan måske huske det fra tidligere; men det blev til 3 forskellige jobs og en tilværelse som single efter 8 år i forhold. Dog et ganske udramatisk brud, som jeg kan anbefale alle. Derudover blev det til en hel del rejser, indflytning i ny lejlighed alene, fester – som jeg er sikker på, at min mor ikke ønsker at høre mere om -, restaurantsbesøg (nok 3-5 gange om ugen), minimal madlavning af egen hånd, træning og for lidt søvn. Så måske gik jeg egentlig bare ind til 2018 med en målsætning om at få mere ro på stadion… Og jeg har da også haft en weekend, hvor jeg var hjemme både fredag OG lørdag. Men så er det vist også det, for ellers er “ulykkerne” havlet ned over mig. Hold fast:

  • Min AirMac måtte lade livet til fordel for champagne sent nytårsaften.
  • Jeg har tabt min relativt dyre lysestage ud af vinduet fra 4. sal. Det kan den ikke overleve, hvis du skulle være i tvivl.
  • Jeg har mistet mine høretelefoner.
  • Strømmen har netop været gået i halvdelen af min lejlighed INKLUSIV i fryseren og køleskabet. Og jeg var vel og mærket ikke i stand til at finde de korrekte sikringer før efter 2 dage. Der er nu kontrol over situationen.
  • Min cykel er punkteret 4 gange siden slut december og har på nuværende tidspunkt været en større udgift end cyklens værdi i sig selv.
  • Jeg har allerede spist 2 frysepizzaer i 2018. Not okay!

Jeg tænker dog, at alt må ske af en årsag… For alt andet lige bliver jeg forhåbentlig klogere og mere velovervejet i mine handlinger fremadrettet. Nu ved jeg i hvert fald, hvordan man skifter sikringer, og at jeg skal passe bedre på mine ting(!). Og ja, det er da dødsens irriterende at miste alle billeder og dokumenter på ens computer fra de seneste mange år, for jeg har med garanti ikke lavet en backup. Men det må jo så være den nye start… Og der er da også sket gode ting:

  • Da jeg gik ned med skrald 1. januar, fandt jeg en fransk Tolix stol. Så nu er min stolesamling omkring mit spisebord komplet.
  • Fitness World er åbnet som min genbo. Dårlige undskyldninger er derfor ikke længere en undskyldning.
  • Jeg er super duper mega glad for mit nye arbejde, som jeg startede på i december, og har fået nogen fantastiske kolleger, som du nok skal blive præsenteret for før eller siden.
  • JEG SKAL PÅ SKIFERIE TIL MARTS FOR FØRSTE GANG I MIT LIV.
  • Og lige om lidt skal jeg se på flotte håndboldmænd, når der er EM i herrehåndbold. Eller nu må vi se, om jeg kan skimme det flotte, for jeg har ikke noget fjernsyn, og skal derfra se det fra min 11 tommer pc. Ellers må i lige fortælle mig, når kampen er forbi, hvordan det er gået. Ikke?

img_1450_facetune_14-01-2018-14-24-00

2 kommentarer

  • Årh lækkert fund – jeg er så glad for mine Tolixstole.
    Jeg baldrede tilgengæld også en røvdyr, udgået Louise Langgaard lysestage i år. Og tre R.C skåle. Og kan endda kun skyde skylden på min klodsethed og ikke rødvinen, begge gange.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Carobergman

      Ja, jeg bilder mig selv ind, at man har lov at være heldig en gang imellem 🙂
      Haha åh det lyder også som om, du har været godt træt af dig selv (ligesom jeg selv). Man får lyst til at give sig selv stuearrest efter sådan en opførelse! Jeg håber dog for dig, at du har haft mere held den senere tid?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NYT ÅR, NY BLOG