MANGE HAR EFTERSPURGT..

Nogen vil jo argumentere for, at det at have en blog, går ud på at dele ud af nyttige staldtips og vigtig viden. Og nu har jeg fået en del henvendelser fra jer, der har læst mit indlæg og set min video om Happn (ellers se her), som gerne vil vide hvor min hvide – men endnu vigtigere, billige – off-shoulder top er fra. Og here it comes; den er fra H&M og koster sølle 129 bananer. Jeg har set den i flere butikker for nylig, men ellers er den til at købe lige her.

Personligt har jeg haft stylet den som modellen med både denimjeans, nu hvor det er blevet lidt køligere. Men da solen stod på sit højeste, var den super fin med denimskirt og sneakers. Go get it sister!

   

NU MÅ DET VÆRE MIN TUR TIL AT FINDE KÆRLIGHEDEN

Reklame for Happn

Kender du det, når det føles som om, man bliver ramt af et lyn fra en skyfri (bogstavelig talt skyfri med det vejr vi ruller med for tiden) himmel? Det skete for mig for cirka 1 måned siden, hvor – hold nu godt fast – tanken om at være klar til at få en kæreste sneg sig ind på livet af mig… Du læste rigtigt. Og mig som ellers har gået og prædiket om først at skulle have en kæreste i 2020. Well, det er måske også stadig tilfældet, at det kommer til at være sådan. Men jeg har tænkt mig at tage kampen op. Og ingen kamp uden våben! Derfor har jeg allieret mig med Happn – the grand old datingapp anno 2018. Happn gør det jo muligt at komme i kontakt med personer, man har passeret på sin vej. Så hvis jeg har passeret en yderst smuk fyr nede i Rema, fitten, cykelstien, bodegaen, kebabben eller andre steder, kan jeg hoppe ind på app’en, finde lækkerbiskenen, give ham et like og håbe på han gør det samme med mig, så vi kan begynde at skrive sammen.

Men hvad sker der Caroline?

Det er jo ikke sådan, at jeg fra den ene dag til den anden er blevet ramt af amors pil. Og det er for den sags skyld heller ikke fordi, jeg har kysset frøen endnu. Men jeg kan mærke sådan en følelse af manglende tosomhed i mit liv. At have en person jeg kan dele dagsdrømme med, én jeg kan spise spagetti kødboller med, én jeg kan opleve verden med, én jeg ikke kan stoppe med at tænke på ligegyldigt hvor meget livet ellers presser på i begge ender, én der kan give mig sixpack af grinekramper (så sparer jeg også en tur i fitten), og jeg kunne blive ved. Du ved jo godt, hvad jeg mener. Og så er jeg da også sikker på, at min far vil elske, jeg hiver én med hjem, han kan tale om bold med. Det gider jeg i hvert fald ikke.

Hvad siger veninderne?

Som jeg nævner, har jeg ikke fundet the one and only charmebøf. Endnu. Derfor har jeg teamet op med nogle veninder for at høre, hvad jeg hidtil har gjort galt, og hvad jeg bør gøre. Nuvel, jeg heller ikke har søgt kærligheden målrettet de seneste 15 måneder. Men jeg har da fået et par rap over nallerne. Det skal jeg da ærligt erkende. Så dommen lyder altså:

“Du falder tit for udseendet; “Ej hvor er han smuk, ham vil jeg have”. Du kender ham fra sociale medier, men er god til at approache ham i nattelivet gerne med en drink eller to indenbords. Du falder tit for ham der står i spotlyset, der kan lide at blive hørt og set. Han falder for dig, fordi du giver ham modspil og udfordrer hans plads i rampelyset med en lidt flabet, jordnær og humoristisk tilgang. Og sexet selvfølgelig også. Han vil gerne lave sjov og ballade… elsker at gå ud de rigtige steder.  Han vil ikke have én kvinde. Han vil have mange.”

Tak for kaffe. I stedet mener mine veninder, jeg bør:

“…falde for en fyr vis hobby er andet end at stå på klubben nat efter nat. En der leder efter en kvinde at slå sig ned med. Men inden der kommer børn og hus på agendaen, vil han ud og rejse verden tynd – og der skal du med. Du skal have en mand der får dig til at føle dig tryg og elsket. Han vil forkæle dig og værdsætte alle de mange værdier, som du besidder. Han er smuk, og du tænder på ham. Men for hver dag der går, finder du ud af, at jo bedre du lærer ham at kende, desto mere bliver du forelsket i hans personlighed, og det overskygger hans smukke ydre. Du er god til at finde fyre ude i det fysiske rum, og det gør du også med din drømmefyr.”

Okay så.
Så altså, udover jeg blev lidt rørstrømsk, da jeg hørte deres kommentarer, hæftede jeg mig ved to ting; jeg kender ofte fyre fra sociale medier, men jeg er god til at finde dem i det fysiske rum. Hvis ikke det rimer på Happn, så ved jeg sgu snart ikke… Og når nu jeg bør finde min kommende kæreste alle andre steder end på klubben, så er det jo genialos med kærlighedsapp’en, der kan hjælpe mig med at spore mig ind på min næste store kærlighed. Rygtet siger i hvert fald, at mange finder deres drømmepartnere derinde. Så hvorfor burde jeg ikke også? Eller dig for den sags skyld.

Så hvad venter vi egentlig på?? Hop ind i kampen sammen med mig for at finde kærligheden! Du kan downloade Happn her. Måske ses vi derinde?… altså hvis altså du er en fyr 🙂

   

MIN HUD ER GLAD FOR

Det kan godt være, jeg elsker sommeren for stort set alt, den har bragt. Let’s face it – den er nok ved at være et overstået kapitel. Men der er ét område, som bliver ved med at drille mig år efter år, hvis solen får lov at være på overarbejde, som den har været i år. Og det område er min hud i ansigtet.

Jeg overdriver jo nok ikke, hvis jeg siger, jeg fra fødslen har fået serveret en god portion fregner. Men nogle gange strejfer tanken mig, at jeg i virkeligheden burde være født rødhåret. For jeg har nok kongeriget Danmarks sarteste hud. Den bliver typisk meget rød bare af, jeg tænker på solen, hvilket i tide og utide ender ud i en solid omgang soleksem. Og det har jeg faktisk lidt af de seneste 3 uger. Primært på hagen og fra venstre side af næsen ud på kinden. Nu tænker du sikkert “Arh Carobaro, mon ikke det bare er bumser?”. NOPE! Jeg kan min forskel på en god bums til de tørre, kløende plamager, der har drillet mig. Så jeg har den seneste tid afprøvet forskellige cremer og skønhedspleje, som har kunne hjælpe mig med at få bugt med det djævelsk skidt. Og nu har jeg fundet vinderen. Eller rettere sagt vinderne…

Det er det økologiske skønhedspleje EVOLVE ORGANIC BEAUTY, der har fanget min opmærksomhed. Foruden alle deres produkter er proppet til renden med naturlige, veganske og økologiske ingredienser, så er priserne også til at dreje. Jeg er nemlig langt fra typen, der er villig til at spendere dyre domme på hudpleje – det kan jeg altid gøre, når jeg bliver ældre.

Jeg har haft fingrene i alt fra deres rensegel til fugtighedsmaske, og i løbet af ganske få dage er mine ultra tørre områder begyndt at mindskes, og min hage ligner i mindre grad hakkebakkeskoven i fuld flor. Det er der altså ikke nogle andre cremer/olier/serums, der har formået. Jeg har brugt følgende produkter i min skønhedsrutine morgen og aften:

Gentle Cleansing Gel (219 dkk): rensegel med økologisk olie fra baobab-træet, der beroliger og fugter. Rensegelen blandes med vand og bliver til en cremet rensemælk. Den kan købes her.

Organic Beauty Hyaluronic Serum (299 dkk): fylder hudens fine linjer ud og modvirker rynker ved hjælp af økologisk granatæble-ekstrakt. Den er god til normal til tør hud, og kan købes her.

Organic Beauty Daily Renew (249 dkk): dagcremen indeholder arganolie, som gennemfugter og beskytter huden hele dagen. Den allergivenlige creme dufter fuldstændig vidunderligt af vanilje og kokosnød, og kan købes her.

Organic Beauty Radiant Glow Mask (249 dkk): består af kakaobønner og ler, der fornyer og renser, mens kokosnød polerer huden silkeblød. Masken dufter af sød vanilje og kan købes her.

Miracle Facial Oil (299 dkk): olien er særligt god til tør og moden hud, da den er virkelig plejende og nærende grundet indholdet af økologiske olier. Jeg har virkelig været glad for den, og du kan købe den her.

Jeg kan altså på det groveste anbefale produkterne fra EVOLVE; særligt hvis du som jeg sætter pris på en fair pris, at det skal leve op til alle krav ift. allergier, økologi og miljøet, og det samtidig gerne skal dufte fantastisk. Vil du dog gerne lige have snuden nede i bøtten, inden du klikker produkterne hjem på hylden, kan kan du finde den nærmeste forhandler lige her. Smart, ikke?

   

Lidt luksus i hverdagen på 0,5

ig_feed1_carobergman

ig_story1_carobergman

Reklame for M3 Panel

Holá sisters! Skulle vi nu ikke lige bruge en hyggestund på at nyde det helt igennem sublime sommervejr? Personligt bruger jeg hvert enkelt lille øjeblik på at suge solens stråler, så absolut ingen er i tvivl om, hvem der er den egentlige  soldronning her i landet. Jeg sidder sågar med benene ude ad vinduet på min arbejdsplads, spiser mine rugbrødsmadder til frokost udenfor og crasher – så vidt det er muligt – alle mine venners altaner. Et stort tak til de forulempede, skal der lyde.

Mens jeg så sidder der i solen, har jeg fundet en effektiv tidsrøver, som er en win-win for alle parter (særligt mig – og det kan blive dig). Tidsrøveren er – foruden rosé og Instagram – app’en M3 Panel. Kender du den? Hvis ikke, så hold fast:

M3 Panel er i bund og grund en portal fuld af spørgeskemaundersøgelser – det være sig inden for diverse områder; alt fra dyr, miljø, kultur osv. Ved at oprette en profil og besvare spørgeskemaer, kan du optjene point, som du så let som ingen ting kan bruge til at shoppe for. Det lyder vel ikke så tosset? Du kan blandt andet shoppe ting til hjemmet, en tur på McDonald’s (så er næste date hjemme), gavekort til Netto, legetøj, smykker og meget andet. Personligt har jeg set mig lidt lun på et par æggebægre fra Royal Copenhagen og skærebrættet fra Trip Trap, som set nedenfor.

Så hvis du sidder og har lidt tid, du skal have slået ihjel, du er fattig studerende som egentlig bare gerne vil have råd til mere rosé i den bagende hede, du trænger til en lille me-myself-and-I-treatment, eller du måske ikke har fået købt fars-dags-gave, så er det bare at gå i krig. Det eneste det kræver af dig, er tid – og det har man altid. Samtidig betaler M3 Panel fragten for forsendelse af din gave. Så tag lige og kom i gang her.

M3 Panel findes både som hjemmeside og som app.

img_3352

   

DET KAN GÅ OP OG NED

img_2770

Hej vennerne! Det er vist ikke i overkanten, hvis jeg siger, at det er ved at være et stykke tid siden, der har været lyd her på stadion. Men ikke desto mindre så flager jeg nu – ikke på halvt, hvis nogen skulle være i tvivl. Jeg har alle dage haft lovet mig selv, at jeg kun skulle have bloggen og fremtrylle skriverier, når og hvis det ville være sjovt. Og ikke mindst med det udgangspunkt, at der skulle være tid til det. Og til det må jeg bare sige; det har der ikke været på det seneste. Tværtimod. Jeg kunne snildt tage vandrepokalen for travleste kalender til dato, og der har – som kirsebærret på toppen – også været en masse personlige bøvlerier, som har taget luften af ballonen. Måske kommer jeg ind på det en dag. Måske ikke. Men det har i hvert fald gjort, at jeg har hængt lidt i bremsen, og i stedet har jeg prioriteret mine venner i stor stil, serien “White Collar”, og så er jeg drød-edme blevet hende, der går i seng kl. 22 for at stå op og træne 5:30 i hverdagen. Det sker i hvert fald nogle gange.

Du må dog ikke blive urolig over, hvorvidt jeg har nydt tilværelsen på det seneste. For det har jeg! Det kan både min lever, bankkonto, venner, lejlighed, fregner og alt andet, der går ind under kategorien “Caroline Bergman”, skrive under på. Så jeg gør altså stadig alt, hvad jeg kan for

  • ikke at lave mad hjemme
  • at få sol på mine fødder som under ingen omstændigheder vil tage imod farve
  • at drikke rosé selvom kalenderen siger mandag
  • at give den en skalle på los arbejdos
  • lige at skrue lidt ned for mit forbrug i butikkerne rundt omkring i byen
  • ikke at få en kæreste før året hedder 2020
  • at slå verdensrekorden i at have drukket flest islatte
  • at have flere fregner end nogen anden jeg kender
  • at ligge i top 3 over hurtigste kvindelige cykelryttere på Nørrebro
  • at være den bedste ven for hele min telefonbog
  • at overtage verdensherredømmet på enten den ene eller den anden måde

img_2769 img_2771

Så alt i alt er der absolut intet at være urolig over! Undertegnede hygger sig, og jeg kan lige love dig for, at jeg går en god tid i møde. Gør du også?